Supernavigatør

Dialogkopper - signalér hvem du er og hvad du tænker

2011-10-18T12:10:00.003-08:00

Signalér hvem du er! 24 forskellige dialogkopper med håndtegnet typografi taler til dig og om dig. Kopper som ”Så du kampen i går”, ”Jeg har succes” eller ”Jeg peaker nu” er den perfekte julegave til manden, der har alt. ”iKop” er signalkoppen til Apple fans og mon ikke ” Jeg skal snart på ferie” kan få spørgsmål frem på læberne hos nysgerrige kolleger.

Kopperne koster 80 kr. ekskl forsendelse.

Steve Jobs - innovationens mester

2011-10-06T00:39:00.001-08:00

Steve Jobs syv principper:

1) Gør det, du elsker
2) Sæt dit præg på universet
3) Kickstart din hjerne
4) Sælg drømme, ikke produkter
5) Sig nej til 1000 ting
6 Skab sindsygt suveræne oplevelser
7) Behersk budskabet

Fra bogen: Steve Jobs innovationsmetode

Camilla Kring taler om B-samfundet i Agenda på P1

2011-10-04T02:30:00.002-08:00

Lykken varer otte timer
Agenda 02. oktober 2011 kl. 16:03 på DR1

Man skal sove otte timer i træk for at have det godt.

Det mantra kæmper mange danskere forgæves mod i løbet af en helt almindelig hverdag. For i virkeligheden vil vi gerne powernappe, vi vil gerne gå en tur i arbejdstiden, vi vil gerne indrette os lidt mere fleksibelt og ikke nødvendigvis sove lige så meget om natten, hvis bare vi kan vinde det tabte tilbage i løbet af dag.
Det mener forfatter og forsker Camilla Kring, som uddanner folk til at håndtere balancen mellem arbejdsliv og familieliv bedre.
Hun mener, at grunden skal findes i en forældet arbejdskultur.

- Vi hænger fast i industrialiseringens kultur og de normer og værdier, som fulgte med den. Der er fx stadig en udbredt mistillid til powernaps, som driver os til at dokumentere og til at vise, at vi hele tiden arbejder. Hvis vi arbejder hjemme, sender vi hele tiden mails 'cc', så alle kan se, at vi ikke sover derhjemme. At sove er stadig et tabu, selvom videnskaben dokumenterer, at det kan være rigtigt effektivt at gå en tur eller tage en lur, siger Camilla Kring.
Hun forklarer, at troen på de otte timers søvn kommer fra 1919, hvor fagbevægelsen efter lange kampe fik gennemtrumfet, at vi skulle arbejde otte timer, sove otte timer og hvile otte timer.

Hør udsendelsen her: http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2011/09/29133802.htm

Ny tysk bog om B-mennesker

2011-08-11T02:07:00.001-08:00

Den tyske journalist Bettina Hennig har skrevet et B-manifest: “Der frühe Vogel kann mich mal”. Jeg medvirker i bogen under kapitlet “Die Queen of the B’s – eine Dänen kämpft für den gesellschaflichen Wandel”. Du kan købe bogen her:
http://www.ullsteinbuchverlage.de/ullsteintb/buch.php?id=16433&page=suche&auswahl=a&pagenum=1&page=buchaz&PHPSESSID=307f13e7744b42d5b5f381b27938c3cd

Kinesisk innovation

2011-06-09T11:21:00.002-08:00

Det var med stor begejstring, at jeg læste Børsen Weekend d. 3. juni. Her kunne man læse om en vaskemaskinefabrikant i Vestkina, der havde mange utilfredse kunder. Vaskemaskinerne brød nemlig hurtigt sammen. Og hvad gør man i Kina? Man sender straks en masse medarbejdere ud til kunderne for at få indsigt i problemet. Det viste sig, at brugerne af vaskemaskinerne vaskede kartofter i vaskemaskinerne - og det var de selvfølgelig ikke bygget til. De udsendte medarbejdere kom herefter hjem med uvurderlig ny viden om brugerne af vaskemaskinerne. Og i stedet for at fortælle kunderne, at der kun må vaskes tøj i vaskemaskinen, opfandt det kinesiske vaskemaskinefirma en ny smart kartoffel-vaskemaskine!;O) Det kan man da kalde innovation. Kartoffel-vaskemaskinen er tilmed billigere end de eksisterende vaskemaskiner og salget går strygende!

Lyt til kunderne og eksekver i nuet!

Supernavigatør

2011-05-22T02:10:00.004-08:00

Supervirksomhed

Af Camilla Kring, Ph.D, Managing Director Super Navigators

Teknologien forandrer vores måde at navigere i livet på. Super Navigators faciliterer en kulturforandring, hvor nye fleksible måder at arbejde og leve på bliver forankret i arbejdskulturen.

Verden er forandret, og mennesker er forandrede. Der findes efterhånden utallige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer, og det ene menneskes balance er ikke den samme som de andres. Vi skal derfor designe individuelle arbejds- og livssituationer og skabe en accept og respekt af forskellige måder at arbejde og leve på.

Supervirksomheder har en helt særlig kultur. En kultur, hvor der er tillid, frihed og respekt for forskellighed. Hovedingrediensen i en supervirksomhed er en visionær superleder, der har tillid til sine medarbejdere. Det, der binder det hele sammen, er virksomhedskulturen. Vi har brug for supervirksomheder, hvor medarbejderne trives og kan præstere optimalt. For evnen til at tiltrække og fastholde de bedste globale talenter er afgørende for virksomhedernes succes – og Danmarks fremtid.

Sådan skaber du en supervirksomhed

Step 1 – Ledelsen skaber navigationsrummet.
Bærbar PC og smartphones til samtlige medarbejdere. Slip medarbejderne fri.

Step 2 – Uddannelse af supernavigatører.
Værktøjer til at navigere i en fleksibel verden. En supernavigatør vælger selv (arbejds)tid, retning, rytme og rum. En supernavigatør tager ansvar for sit eget liv og forener livskvalitet og produktivitet på helt nye måder.

Step 3 – Implementering i organisationens kultur og struktur.
Forankring af fleksibel arbejdskultur i personalepolitikker, e-mailkultur, mødekultur, branding af arbejdsplads, værdiintegration m.m.

Supervirksomheder forener fleksibilitet, produktivitet og livskvalitet. Som leder i en supervirksomhed er det særligt vigtigt at du har fokus på følgende:

1) Overblik over din organisation
2) Fokus på performance
3) Plads til takt og solo
4) Rum for refleksion

OVERBLIK
Nutidens arbejdsliv fordrer opgavestyring i stedet for tidsstyring. Få overblik over din organisation ved at kortlægge samtlige opgaver. Hvem er brobyggerne mellem forretningsområderne? Nedbryd siloer. Arbejd på tværs.

FOKUS
Forskning af professor Lynda Gratton fra London Business School viser, at mange ledere er rigtig dårlige til at måle medarbejdernes output. I en supervirksomhed fokuseres der ikke på arbejdstimer – men på output. Ledelsen har ansvaret for retningen og strategien, og medarbejderne har ansvaret for at løse opgaverne. Lederne skal blive bedre til at få medarbejderne til at forstå, hvad det er for resultater, de gerne vil have, at medarbejderne opnår.

RYTME
I nutidens arbejdsliv har vi brug for ledere, der får organisationen til at gå i takt (alignment) – samtidig med, at der skabes rum for individuelle performances. Der skal både arbejdes individuelt og sammen med andre. Hvordan kan I forene individuelle og kollektive rytmer i din virksomhed? Tegn afdelingernes rytmer i løbet af et år.

RUM
Forskning viser, at det tager 20 minutter at komme tilbage til udgangspunktet, hver gang man forstyrres. Skab rum for refleksion – rum for ro uden forstyrrelser. Vælg dine omgivelser med omhu.

Resultater – kan det betale sig?
Ja, supervirksomheder har mere tilfredse medarbejdere og en højere produktivitet. Super Navigators’ kunder er højdespringere i Great Place to Work – konkurrencen. Og de rekrutterer og fastholder de bedste medarbejdere. I en virksomhed steg medarbejdertilfredsheden fra 39% - 93% og medarbejderomsætningen faldt fra 31% til 10%.

Se mere på www.supernavigators.com

Om Camilla Kring
Civilingeniør og Ph.d. i balancen mellem arbejde og privatliv
Konsulent og ejer af Super Navigators ApS
Forfatter til bogen Supernavigatør (Gyldendal Business) – udkommer 24. maj 2011.
Stifter af B-samfundet.dk som kæmper for mere fleksible samfund, der understøtter forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer. Organisationen har 8000 medlemmer i 50 lande.
Kåret af Berlingske Nyhedsmagasin til at være blandt de 100 talenter i Danmark i 2006.

Arbejdskultur fra A til B. Nu også for B-mennesker!

2011-04-07T05:33:00.001-08:00

For kun få årtier siden var det almindeligt at inddele livet med reference til det fysiske rum, hvilket gjorde det nemt at leve efter normer, som var dikteret af en rumlig klassifikation af livet. Når man var i hjemmet, var man ”hjemme” eller ”havde fri”, og når man var på arbejdspladsen, ”arbejdede” man eller var ”på arbejde”.
I hundrede år har vi været vant til at arbejdet kunne ses, måles og sammenlignes. Vi vedtog sågar en kollektiv 8-8-8 model (8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers søvn) for fordelingen af arbejdstid, fritid og søvn ved overenskomstforhandlingerne i 1919. Møde på samme tid og sted skulle industriarbejderen for arbejdet skulle foregå synkront ved maskinernes samlebånd.

I den industrielle arbejdskultur er arbejdet synligt, og det kollektive arbejdslivsdesign dikterer et fast sted (fabrikken) og faste tider (8-16). For eksempel: John arbejder på fabrikken hver dag fra klokken 8-16.

I landbrugssamfundet og industrisamfundet havde vi primært brug for mennesker, som arbejdede på samme tidspunkter og på samme sted. I en global verden har vi også brug for mennesker, som arbejder på forskellige tidspunkter af døgnet, og teknologien gør det muligt, at vi kan arbejde på forskellige steder.

I den innovative arbejdskultur er en stor del af arbejdet usynligt i produktionsprocessen, og det individuelle arbejdslivsdesign er nøglen. For eksempel: Simon arbejder fra klokken 11-19 og i forskellige omgivelser, som giver energi og inspiration.

På fremtidens arbejdsplads møder vi supernavigatører, der bevidst vælger arbejdstid, retning, rytme og rum alt efter behov. De arbejder i supervirksomheder, der forener fleksibilitet, livskvalitet og produktivitet. Og de bor i superfleksible byer, der tilbyder fleksible børnehaver, skoler og arbejdspladser, der understøtter forskellige arbejdsformer, familieformer og døgnrytmer. Tag din smartphone frem og find applikationen, der viser dig vejen til skolen, der starter kl. 10; børnehaven, der har åbent fra kl. 10-20 eller søg et nyt arbejde i jobbanken, der finder et arbejde til dig på baggrund af din døgnrytme.

Er du klar til at lede den mangfoldige virkelighed?
Medarbejderne er forskellige og skal ledes individuelt. Kunsten er at designe et individuelt livsdesign på baggrund af medarbejderens familieform, arbejdsform og døgnrytme.

Familieform
Vi lever på forskellige måder, og det kræver nye navigationsværktøjer. I 1953 var der 700.000 husmødre i Danmark. I dag er der under 30.000, og ifølge Danmarks Statistik findes der 37 definitioner af en børnefamilie. På arbejdspladsen er der singler, parfamilier, sammensatte familier med to børn i lige uger og ingen børn i ulige uger, homofamilier og bedsteforældre på netdating. Hvor mange familieformer, er der på din arbejdsplads?
Arbejdsform
Vi lever mere og mere af tankeværk. I 1975 udgjorde de fysiske aktiver 83% af de samlede markedsværdier. I 2009 var fordelingen 19% fysiske aktiver og 81% immaterielle værdier (S&P 500). Det vil sige, at det er viden, brand, netværk, idéer, innovation, koncepter, service m.m., der skaber værditilvæksten i samfundet. Hvad er et arbejde for dig?

Døgnrytme
Når du skaber værdi i en global verden, har det betydning, hvornår du har energi. Er du A-menneske eller B-menneske? I fremtiden vil man rekruttere mennesker efter døgnrytme. A til Kina. B til USA. Din døgnrytme er genetisk betinget. Forskning viser, at der er 10-15% A-mennesker og 15-25% B-mennesker og resten af befolkningen er let A eller let B.

Et A-menneske har masser energi om morgenen og føler ofte, at arbejdsdagen er slut efter frokost. Et A-døgn er eksempelvis fra kl. 6-22. A-mennesker sover som regel godt fra mandag til fredag, da samfundet og arbejdspladserne understøtter A-rytmen. Til gengæld sover A-mennesket ikke nok i weekenden, hvis det skal være socialt fredag og lørdag aften. For A-mennesket vågner på samme tidspunkt hver dag – også i weekenden.
Giv A-mennesker A-arbejdstider og lad dem arbejde kl. 7.

Et B-menneske har en lavere kropstemperatur end et A-menneske om morgenen, og det forklarer, hvorfor det tager længere tid for et B-menneske at vågne. Et B-døgn er eksempelvis fra kl. 10-02. B-mennesker foretrækker rolige morgenstunder og har ofte meget energi om eftermiddagen og aftenen. Selvom klokken bliver 16 har B-mennesket en lang og produktiv tid foran sig. Et B-menneske sover som regel for lidt fra mandag til fredag, da det skal tilpasse sig A-samfundets og A-rbejdspladsernes rytme. I weekenden kan B-mennesket kompenserer for den manglende søvn. Giv B-mennesker B-arbejdstider og lad dem arbejde efter kl. 10. Det vil endvidere løse store dele af infrastrukturproblemet.

Tænk A og B – og øg produktiviteten
Virksomhederne kan øge produktiviteten ved at understøtte medarbejdernes forskellige døgnrytmer og familieformer. Ved du hvornår dine medarbejdere peaker? Har du kortlagt din afdelings døgnrytmer – og hvordan kan du aktivt bruge medarbejdernes forskellige rytmer til at øge produktiviteten i dit virksomhed?

Paradoksalt er det, at samfundet og arbejdspladserne primært understøtter A-rytmen, når der statistisk set er flere B-mennesker. Og globaliseringen og den teknologiske udvikling har skabt et navigationsrum, der understøtter både A-mennesker og B-mennesker. Mange virksomheder går glip af et kæmpe effektivitetspotentiale, da de tænker traditionelt om arbejdstider. Slip medarbejderne fri fra arbejdets evindelige A-rytme og lad dem arbejde, når de peaker. Det giver både en øget produktivitet og mere livskvalitet!

Fremtiden tilhører byerne

2011-02-21T07:34:00.001-08:00

TENDENS

I 1800 levede 3 % af verdens befolkning i byerne. I 1900 var det 13 %. I dag bor halvdelen af klodens befolkning i byerne, og i 2030 skønnes det, at ca. 60 % af verdens befolkning vil leve i byerne (Trendwatching.com). Fremtiden er derfor superfleksible byer, der skaber rum til forskellige måder at leve og arbejde på.

Således står 100 byer tilsammen for 30 % af verdens samlede økonomi og næsten al dens innovation. (Foreign Policy, sept/okt 2010). Det er selvfølgelig byer som New York, London, Tokyo, Paris og Hong Kong. Ifølge ”The Global Cities Index 2010” er København nummer 37.

Gratis Balanceshow

2010-11-09T02:55:00.001-08:00

Nu har du mulighed for at komme til et spændende arrangement om balancen mellem arbejdsliv og privatliv- og det er endda gratis.

Sammen med skuespillerne Camilla Lohmann og Laura Müller giver jeg et fagligt og inspirerende balanceshow d. 23. november kl. 13-17 i Mogens Dahl Koncertsal i København. Der er plads til 200 personer, og anledningen er Socialministeriets balancepris 2010.

Læs mere om arrangementet her:
http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/Familiepolitik/Balanceprisen-2010/Documents/Invitation_Balanceprisen_2010.pdf

Man skal tilmelde sig til balanceprisen@greatplacetowork.dk inden tirsdag d. 16. november.

Mange hilsner
Camilla Kring

"Fuck business without culture!"

2010-06-06T07:19:00.002-08:00

"Fuck business without culture" er hentet fra Uffe Elbæks bog "Ledelse på Kanten".

Super bog om business as unusual. Om at gå sine egne veje og gøre det umulige muligt. Kaospilotuddannelsen er et eksempel på det.

Vi får mere og mere brug for mennesker, som formår at balancere mellem på den ene side kreativitet, fornyelse og risikovillighed og på den anden side tradition, rutine og kvalitetskontrol.

Uffe Elbæk: Ledelse på Kanten, Gyldendal Business (2010).

Inspiration og værktøjer til at blive supernavigatør

2010-04-17T12:48:00.004-08:00

Bliv bedre til at navigere i nutidens tsunami af valg og muligheder ved at have retning i livet og evne til at prioritere. En supernavigatør har kontrol over sin tid og er bevidst om sin biologiske rytme, så tider på døgnet med mentale peaks kan udnyttes bedst muligt. Man er samtidig opmærksom på det omgivende rum, og dets evne til at påvirke den måde vi arbejder på.

REALISTISK PLANLÆGNING. Registrer ugens 168 timer – bliv bevidst om hvad du bruger din tid på – og begynd herefter på at flytte rundt på tiden. Hvor meget tid bruger du på transport, forstyrrelser, individuel tid etc.? Hvad vil du bruge mere tid på, og hvad vil du bruge mindre tid på? Eksempelvis kan du møde på arbejde efter kl. 10 – så undgår du den værste trafik og sparer tid på transport. Mennesker, der har kontrol over tiden, er mere afslappede, kreative og produktive.

RETNING. Navigér i opgavetsunamien. Du får, hvad du giver opmærksomhed. Sæt kursen i dit liv før andre gør det for dig. Opstil 3-4 mål som du gerne vil opnå. Hvis du gerne vil have et godt socialt liv, kræver det at du prioriterer tid sammen med dine venner. Hvis du gerne vil have et sundt liv, kræver det at du prioriterer at dyrke motion et par gange om ugen. Du kan ikke alt. Definér en not-to-liste – fravalg skærper fokus og giver dig mere tid til det, som du gerne vil.

RYTME. Find balancen mellem langsomme og hurtige aktiviteter. Det kræver langsomhed at agere og ikke kun reagere. Kontrollér forstyrrelser – det kan tage op til 20 minutter at komme tilbage til en opgave hver gang du forstyrres. Det tager tid at omstille sig fra en aktivitet til en anden aktivitet. Omstillingstiden kan minimeres, hvis du skaber tidsrum, hvor du ikke bliver forstyrret. Hvor du kan have din opmærksomhed rettet mod en ting ad gangen. På denne måde sparer du tid – omstillingstid.

RUM. Find tid til refleksion og fordybelse i hverdagen. Prioritér en halv time til dig selv hver dag. En halv time hvor du kan samle dagens indtryk, reflektere og skabe sammenhæng i en accelererende verden med meget information og mange indtryk. Vi glemmer ofte at have tid til os selv. Vi bruger tid på arbejde, børn, partner og os selv i nævnte rækkefølge. Individuel tid har vi ofte kun i bilen eller på toilettet. Find et tidsrum til dig. Et rum for ro hvor du kan give liv til dig selv. Mennesker, der giver liv til sig selv, kan også give liv til andre.

Uddannelse af "Life Navigators" giver Balancepris

2010-04-11T11:42:00.002-08:00

Super Navigators har uddannet samtlige medarbejdere i Abbott til "Life Navigators".

Abbott vandt Socialministeriets Balancepris i 2009.

Se video:

http://www.youtube.com/watch?v=WclTRr3kYbA&feature=player_embedded

Dommerkomitéens begrundelse

Dommerkomitéen fandt, at Abbott er en virksomhed, der formår at tænke udover de traditionelle tiltag og sætte en ny dagsorden. Dommerkomitéen vurderede, at virksomhedens tiltag er innovative og kreative og til inspiration for andre. Endvidere har dommerkomiteen lagt særlig vægt på Abbotts flotte resultater, og at virksomheden i høj grad sætter fokus på at inddrage medarbejderne og tage udgangspunkt i deres behov. Dét at uddanne medarbejdere til ’Life Navigators’ taler vist for sig selv – derfor skal de have årets Balancepris i kategorien større private virksomheder.

Bliv Supernavigatør - skab din egen vinderstrategi!

2010-03-19T02:16:00.002-08:00

Har du tid til at være innovativ? Er der for mange møder i dit liv? Hvad er din livsstrategi?

Super Navigators uddanner supernavigatører.

Som supernavigatør får du instrumenter til dit cockpit, så du kan opnå succesfuld navigation.

Supernavigatører skaber vinder- og innovationsvirksomheder.

Nu har du muligheden for at blive supernavigatør!

Undervisningen vil foregå over en 5-ugers periode med 3 timers undervisning per uge. Der vil max være 15 deltagere per hold.

Hvad får du ud af at deltage?

1. kursusgang: Bliv Tidsvogter og få mere ud af din tid

2. kursusgang: Bliv Pilot og sæt kursen i dit arbejds- og privatliv

3. kursusgang: Bliv Dirigent og få mere overskud og energi

4. kursusgang: Bliv Æstetiker og design de optimale arbejdsrum

5. kursusgang: Bliv Supernavigatør og skab dit eget arbejds- og livsdesign

Læs mere om Supernavigatøruddannelsen her:

http://www.supernavigators.com/pdf/Supernavigatoruddannelsen.pdf

Tid og sted

Tirsdage 17-20: 11/5, 18/5, 25/5, 1/6, 8/6 2010 (København)

Onsdage 17:20: 12/5, 19/5, 26/5, 2/6, 9/6 2010 (Århus)

Torsdage 13-16: 20/5, 27/5, 3/6, 10/6, 17/6 2010 (København)

Tilmeldingsfrist 29/4 2010.

Vi søger talenter!

2009-09-13T14:04:00.003-08:00

Det går fantastisk med implementeringen af vores arbejdskulturkoncept "Life Navigation". Derfor søger vi talenter, der kan undervise på Life Navigation kurserne rundt omkring i Europa.

Er du…

- Faglig dygtig med social og musikalsk intelligens?

- Et talent der går dine egne veje og som ikke er bange for at udfordre konventionerne?

- Passioneret og udholdende og deler du vores ambition om at skabe de mest attraktive virksomheder i verden?

- et naturtalent, der er skabt til at undervise, formidle og optræde på både dansk og engelsk?

- ambitiøs og interesseret i at arbejde internationalt?

Send en mail til talent@supernavigators.com

Frau K's Nytårstale

2009-01-01T11:48:00.003-08:00

K for Kreativitet. K for Kollektivisme. K for Kapitalisme.

K for Kreativitet
80 % af det vi tænker er influeret af omgivelserne. Dine valg af omgivelser afspejler således, hvad du tænker.

Må 2009 blive et år, hvor vi vælger vore omgivelser med omhu. Hvor finder du det bedste rum for ro? Hvilket rum giver dig den største inspiration? Gå steder hen hvor du aldrig har været før.

Arbejdsrummet udvides!
I landbrugssamfundet havde vi marken. I industrisamfundet havde vi fabrikken og senere (fabriks)kontoret. I dag kan flere og flere benytte Jorden som arbejdsrum.

Problemet er at kontoret fastholder en bestemt arbejdsforståelse og ledelsesforståelse, der hører industrikulturen til. Fra industrisamfundet er vi vant til at tænke, at vi går på arbejde, og at det var vigtigt, at vi arbejdede samme sted. Vi skulle også have samme arbejdstider.

Industrisamfundet
En familieform, en arbejdsform, en arbejdsrytme, et arbejdssted.

Innovationssamfundet
Mange familieformer, mange arbejdsformer, forskellige arbejdstider og forskellige arbejdsrum.

K for Kollektivisme
Fællesskabet er nøglen til at skabe fremtidens værditilvækst. Fællesskaber flytter mennesker. Individet kan ikke forandre sig uden kollektivets accept. For at vi alle kan have en større frihed i valg af arbejdstider og steder at arbejde, skal arbejdskulturen transformeres gennem et opgør med det industrielle sammenlignelighedsprincip: ligheder i arbejdstider og arbejdsrum – alle behandles ens. En innovativ arbejdskultur fordrer en social accept af uligheder i arbejdstider og valg af forskellige steder at arbejde. Slip mennesket fri. Lad det arbejde når det vil og hvor det vil. Det er en længerevarende proces at lære at give hinanden plads til at udfolde sig frit uden at holde øje med hinanden på arbejdspladsen. Arbejdspladsen er jo blot et socialt mødested blandt så mange andre. Det stiller nye krav til arbejdspladsen. Den skal gøre sig lækker, ellers vælger vi andre rum, der kan inspirere os, og der kan give os de optimale rammer for fordybelse.

Go out of the workplace – before it’s too late ;O)

K for Kapitalisme
2008 har været et år hvor den finansielle grådighed er kommet frem i lyset. K for kannibalisme. Man har spist sin egen hale. Den industrielle tankegang ”Bigger, Better, Faster” har sat sine spor rundt omkring i erhvervslivet. Vi må håbe, at vi står midt i et værdiskifte.

Hold fast i dig selv! Sæt kursen før andre gør det. Hvis du ikke har en retning, kommer andre og sætter den for dig. Ved du hvor du er på vej hen? Opstil 3 navigationspunkter.

Vi navigerer i en turbulent og foranderlig tid, som fordrer individuel tid – tid til at fokusere og til langsommelighed til at tænke. Derfor er det vigtigt, at du finder rum for ro – uden forstyrrelser. Tid til dig, betyder tid til at holde kursen.

Og husk at smile i 2009. Det giver 35 % øget blodgennemstrømning i frontallappen - stedet for kreativitet, personlighed, emotioner, idéudvikling etc.

Godt nytår!

B-Alive Magazine nr. 1 2009 | Tema om Balanceret arbejdsliv

2008-12-20T00:54:00.003-08:00

Læs B-alive Magazine om Balanceret arbejdsliv her:

http://www.b-samfundet.dk/files/pics/b-alive_dk1_09.pdf

Video fra Motion 08

2008-10-19T13:09:00.002-08:00

Klik på linket og se 4 minutters klip fra mit oplæg om B-samfundet og livsnavigation på Motion 08:

http://progress.as/kring.wmv

Drømmer du om et mere fleksibelt samfund?

2008-10-08T12:58:00.002-08:00

Mød op d. 25. november kl. 18 og vær' med til at skabe fremtidens fleksible samfund. Se mere her: http://issuu.com/kring/docs/generalforsamling2008

Fra A til B

2008-09-27T08:54:00.001-08:00

"Morgenstund har guld i mund".
"Tidligt op og tidligt i seng – det er godt for den lille dreng".
"Mester Jakob, sover du, hører du ej klokken?"
"Op lille Hans, op lille Hans – op og gå i skole".

Man behøver ikke at stå tidligt op for at kunne se problemerne med morgensamfundet.

Hvem har skabt dette kulturelle morgentyranni?
Landbrugssamfundet var for morgenmennesker, men hvorfor skal vi stå op sammen med hønsene i 2008? Hvorfor møder de fleste på arbejdet mellem kl. 8 og 9, når nogens livsform passer meget bedre til at møde lidt senere og i stedet arbejde et par timer om aftenen? Og hvorfor møde på arbejdet klokken 8:30, når vi kunne løse infrastrukturproblemet ved, at flere mødte efter kl. 10? Hvorfor skal vi partout følge koens rytme, når vi mere og mere lever i et innovationssamfund, hvor arbejdet kan løses på tværs af tid og sted? Det er ikke fordi jeg har noget imod køer. Jeg gør dog alt for at spise dem. Jeg har derimod et problem med at vores samfund kun understøtter morgenmenneskene. Skolen begynder klokken 8 for at disciplinere skoleeleverne til at møde til tiden, så de kan blive gode industrielle fabriksarbejdere, der lærer at stemple ind og ud og sælge deres timer til industriens mænd. På Dansk Skolemuseum kan de fortælle, at der de sidste 71 år ikke har været sat spørgsmålstegn ved mødetidspunktet i skolerne. Børnehaven lukker klokken 17 selvom 20 % af befolkningen arbejder på andre tidspunkter end 9-17. Jeg undres. Vi er fanget i rytmer og tankemåder fra landbrugs- og industrisamfundet. Lad os omkode århundredes vanetænkning.

Lad os skabe nye rytmer i samfundet. Lad det være muligt at få passet sit barn mellem kl. 10 og 20. Lad det være muligt at gå i skole efter kl. 10, når forskning dokumenterer, at børn og teenagere er alt andet end morgenmennesker. Lad os få en rolig morgenstund. Lad os arbejde om eftermiddagen og aftenen. Lad os skabe strukturer der passer til forskellige mennesker frem for at tidsdisciplinere befolkningen til at følge morgenmenneskenes rytme med stress og infrastrukturproblemer til følge.

Løs infrastrukturproblemet - mød efter kl. 10

2008-09-24T11:02:00.000-08:00

Koens fleksible arbejdsliv

2008-09-23T10:30:00.000-08:00

Normalt siger vi, at det er fra bondesamfundet, vi har trangen til at hylde morgenstunden, og det arbejde som udføres tidligt på dagen. Bonden skulle tidligt op for at passe og malke de brølende køer. Men nu er der helt andre muligheder i landbruget.

På DR 1 kunne vi søndag den 21.9.2008 se, at der på mange gårde er installeret robotter, som passer køerne, der går i store åbne stalde. Ikke nok med at der er rigeligt med plads og foder - malkeanlægget er åbent i døgndrift og her kan koen både blive børstet på ryggen, vasket og malket.

Så bonden kan altså sove længe og tilrettelægge sin hverdag uafhængig af malkeopgaven. Og koen har ligeledes fået mulighed for at finde sin helt egen rytme og skal ikke længere indgå i en synkron malkeproces. Hvilket fremskridt. Mon vi andre snart får det lige så fleksibelt.

/Skrevet af Liselotte Kring

Nye arbejdsorganiseringer ser dagens lys - eksempelvis en 4 dages arbejdsuge

2008-08-31T07:33:00.002-08:00

En trend i tiden er at tilpasse arbejdet til individet.

Læs artikel om nye arbejdsorganiseringer i Berlingske Nyhedsmagasin d. 28. august 2008:

http://www.business.dk/article/20080828/nyhedsmagasin/80827124/

Jeg udtaler blandt andet, at ”Vi skal have igangsat nogle nye modeller, som kan ruste Danmark til at klare sig i den globale konkurrence. Det er en tendens i tiden, at medarbejderne gerne vil være med til at bestemme deres arbejdstider. Man skal forene produktivitet og livskvalitet, og det kan man gøre ved at indrette livet og arbejdslivet på nye måder. Tendensen er, at fremtidens arbejdsplads kan tilpasse sig individets rytme.”

Om frøer, frihed og Danmarks mest fleksible arbejdsplads: Abbott

2008-08-29T00:02:00.003-08:00

Frøen er kommet på forsiden af Helse Arbejdsliv. Læs om livsnavigation i Abbott:

http://www.helse.dk/ArbejdsLiv/ArbejdsLiv_i_PDF-format.aspx

og klik på PDF-udgaven: Helse ArbejdsLiv nr. 4, august 2008 (forside + 16-19)

Hvad ville være B-samfundets største succes?

2008-08-27T01:08:00.000-08:00

At ændre de samfundsmæssige tidsstrukturer og kulturer, så de understøtter menneskers forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer.

Det vil konkret resultere i mindre stress, løse infrastrukturproblemet, øge produktiviteten, øge livskvaliteten og forbedre miljøet:

At give folket rolige morgenstunder og dermed mindre stress i vores samfund
At løse infrastrukturproblemet ved at flere arbejder efter kl. 10 (vi bruger vejene på samme tidspunkter frem for at sprede trafikken)
At forene produktivitet og livskvalitet

Du lægger meget vægt på at skelne mellem Industri- og innovationssamfundet. Hvordan præcis ser dette innovationsamfund ud?

2008-08-23T03:22:00.001-08:00

Vi befinder os i et paradigmeskifte mellem industrisamfund og innovationssamfund. Den teknologiske udvikling har muliggjort at mere og mere arbejde nu distribueres globalt og virtuelt. Vi har fået et globalt marked med et individuelt fokus. For markedet er den enkelte kunde. For at nå kunden bliver virksomheders differentierende faktorer altafgørende. For at skabe unikke relationer og oplevelser for kunden, skal virksomhederne tænke i værdikæder og på tværs af eksisterende forretningsområder.

Industrisamfund

• Masseproduktion (Taylor)
• Arbejder for chefen
• Arbejdstid og fritid er adskilt
• Samme rytme og tempo (synkronisitet og sammenlignelighed)(ydre kropslige processer)
• Ledelse af hænder

Innovationssamfund

• Individualiserede ydelser/produkter (fokus på den enkelte kundes behov)
• Arbejder med chefen/kunden
• Alting flyder sammen – der er ingen faste grænser mellem arbejde og privatliv
• Forskellige rytmer og tempi (indre usynlige tankeprocesser)
• Ledelse af hjerner

Vi har hver vores egen naturlige døgnrytme og tidsmæssighed – som først munkene og siden industrialiseringen har hæmmet ved at indføre klokketid, faste arbejdstider og krav om fysisk tilstedeværelse. Men i fremtiden handler det om de individuelle præstationer – vi skal være i stand til at designe individuelle arbejdstider, -rytmer og -rum. Mere end 80 % af en virksomheds værdi er immateriel – værdien ligger i koncepter, idéer, innovation, kreativitet, ledelse og brands.

Og er B-samfundet én af grundpillerne i det nye system?

Ja, B-samfundet er de nye tidsstrukturer og kulturer, der understøtter innovationssamfundet. For at understøtte individernes forskellige behov (eksempelvis forskellige arbejdsformer, familieformer og døgnrytmer – de tidspunkter, hvor individet peaker mentalt og topperformer) må samfundene blive mere fleksible. Vi skal redesigne de samfund, som vores forfædre skabte.

På B-samfundets website www.b-samfundet.dk formuleres 10 bud for en bedre verden. Står B-mennesket så for verdensforbedring?

2008-08-21T13:18:00.001-08:00

Nej, B-mennesket står ikke for en verdensforbedring. B-samfundet står for en verdensforbedring. B-samfundet er også for A-mennesker. Det handler om at skabe et mere fleksibelt samfund, der understøtter forskellighed. På nuværende tidspunkt understøtter vores samfund primært morgenrytmen og dermed A-mennesker. Det er genetisk betinget om man er A-menneske eller B-menneske, og forskningen dokumenterer, at der er flere B-mennesker end A-mennesker, så det er lidt paradoksalt, at samfundet ikke understøtter B-mennesket. B-samfundet er fremtidens samfund. Det er et fleksibelt samfund, der understøtter forskellighed. Vi arbejder og lever på forskellige måder. Det stiller nye krav til indretningen af samfundet. Et samfund hvor du også kan få passet dine børn mellem kl. 10 og 20. Et samfund der giver plads til forskellige døgnrytmer, og som understøtter forskellige arbejdsformer og livsformer.

Gør drømme til virkelighed

2008-08-17T00:46:00.001-08:00

Kan anbefale interviewet med Jesper Kring på P1 - Vita:

Jesper Kring, formand for Dansk Iværksætterforening, kom ind i forretningsverdenen ved et tilfælde. Han er virksomhedskonsulent og tilrettelægger sit arbejde sådan, at ingen forventer at han er et bestemt sted på et bestemt tidspunkt og opnår næsten ubetinget frihed.
Han rejser meget og udsætter eller skærer det umiddelbart uvæsentlige bort. I udsendelsen fortæller han om vigtigheden af at sætte handling bag sine drømme og hvad frihed betyder for ham.

Og her kommer linket til udsendelsen:
http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/08/12200428.htm

Frihed i arbejdstilrettelæggelsen - interview med Jesper Kring på P1

2008-08-17T00:43:00.002-08:00

Din tid er din egen. Og du kan spare helt utrolig meget TID, hvis du tilrettelægger dit arbejde anderledes. De fleste, der HAR et arbejde arbejder fra ni til fem, men det er spild af tid, siger amerikaneren Timothy Ferriss i en bog, der har vakt stor opmærksomhed i mange vestlige lande. Han beskriver hvordan han er nede på en 4-timers arbejdsuge og har frigjort mere TID til sine drømme. Forordet til den danske udgave af bogen er skrevet af Jesper Kring, som er formand for DANSK IVÆRKSÆTTERFORENING. For ham er frihed nøgleord i den måde HAN tilrettelægger sit liv.

Hør udsendelsen på Vita P1:

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/08/06141848.htm

Boganbefaling: "Morgen komm ich später rein" af Markus Albers

2008-08-10T04:35:00.002-08:00

Jeg er blevet interviewet til en tysk bog om frihed i det moderne arbejdsliv. Bogen udkommer d. 14. august 2008 og du kan læse mere om bogen her:

http://www.morgenkommichspaeterrein.de/

To B or not to B

2008-05-20T10:47:00.000-08:00

80 % af det arbejde vi laver er immaterielt. Det er vidensarbejde, der kan ordnes på tværs af tidszoner, landegrænser, tid og rum. Derfor må samfundets strukturer følge med siger Camilla Kring, som har stiftet B-Samfundet. Hun fortæller hvem der står bag bevægelsen og om den internationale tilslutning.

Du kan høre udsendelsen her:

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/05/14172700.htm

Livsnavigatøren på magtens vej

2008-05-18T11:14:00.000-08:00

Tidligt op og tidligt i seng. NEJ TAK, siger Camilla Kring, som stiftede B-samfundet, der indretter sig efter om den enkelte kan li at sove længe og arbejde sent. I denne Vita-udsendelse fortæller hun om MAGT. Hvad sker der med den eksisterende magtfordeling og strukturen i samfundet, hvis vi organiserer os mere efter de individuelle livsrytmer frem for i traditionelle fagforbund?

Du kan høre udsendelsen her:

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/05/06114208.htm

Følg din rytme!

2008-04-29T04:59:00.002-08:00

"Tidligt op og tidligt i seng, det er godt for en lille dreng" NEJ, siger Camilla Kring, som har stiftet B-samfundet. Hun før op med myten om, at tidligt op er det eneste rigtige, og at mennesker, der sover længe er dovne syvsovere. Hun vil udfordre tanken om ens arbejdstider for alle og skabe alternative åbningstider i institutioner og på arbejdspladser. Hun siger, at det er samfundet, der er en syvsover og som ikke har fulgt med tiden. Men hvem er hun ud over at hun godt kan lide at sove længe om morgenen?

Du kan høre udsendelsen her:

http://www.dr.dk/P1/Vita/Udsendelser/2008/04/25143829.htm

4-timers arbejdsuge

2008-04-25T06:11:00.001-08:00

Se den sidste udsendelse af Magasinet Penge på DR, hvor jeg bliver interviewet om det moderne arbejdsliv:

http://www.dr.dk/DR1/penge/2008/04/23115709.htm

Honorér arbejdet - ikke synligheden

2008-03-07T06:50:00.003-08:00

Hvad vil de unge under 40 år opnå i arbejdslivet?

Arbejde med stadig mere udfordrende opgaver

Balance mellem privatliv og karriere

Nå op på lederniveau (Kilde: Universum 2008)

Hvad er de mest attraktive arbejdsforhold for de unge under 40 år?

Konkurrencebetonet kompensation

Fleksibel arbejdstid

Stadig mere udfordrende opgaver (Kilde: Universum 2008)

Udfordringer, et balanceret liv og fleksibilitet er således topprioriteter hos nutidens og fremtidens arbejdskraft.

Alle taler om balancen, men hvordan skaber vi den?
Hvad er det, der skal balancere? Hvad er et arbejde? Hvad er en familie? Hvad er fritid? Begreberne er i forandring. Sproget skaber virkeligheden. Vores arbejdsbegreb er dybt forankret i industrikulturen. Industriarbejdet er synligt, og det kan måles. Nutidens arbejde bliver mere og mere usynligt. Over 80 % af en virksomheds værdi er immateriel. Værdien ligger i koncepter, idéer, innovation, kreativitet, ledelse og brands. En virksomheds værdi bliver således mere og mere usynlig.

Vi skal vænne os til, at vi går fra en synlig industriel til en usynlig innovativ arbejdskultur.

Nogle af de forestillingsbilleder fra gammel industriel tid, vi hænger fast i, og som vi skal have et opgør med, er blandt andet idealmedarbejderen, som arbejder mange timer, og hvor engagement er lig med synlig tilværelse på arbejdspladsen.

Den største udfordring i forhold til at skabe en innovationskultur er at ændre bevidstheder og værdier. Vi skal ændre forventningerne til hinanden og dermed ændre arbejdspraksis, strukturer og kulturer,der belønner bestemte adfærdsformer og karaktertræk.

De fleste mennesker lever fortsat med verdensbilleder fra 1950'erne, selvom verdenen er forandret på mange områder: Teknologi, valg, tid, rum, mobilitet,virtuel mobilitet, antallet af fællesskaber og relationer i vores liv, den globale verden og hvordan vi er gået fra et balancepunkt mellem arbejde og andet liv til et utal af balancepunkter mellem arbejde og andet liv og hvilke krav det stiller til det enkelte menneske, arbejdspladsen, samfundet og verden.

De store potentialer for forandring er i vores antagelser af virkeligheden - kan vi ændre dem, hvilket er utroligt svært, kan der ske store forandringer i forhold til at kombinere arbejdet med andre sider af livet.

Vi skal integrere arbejdet, familien, fritiden, samfundet og den globale verden frem for at opdele,måle og kontrollere enkeltdele som naturvidenskabens disciple.

Work-Life Balance - rekruttering og fastholdelse af talenterne

2008-02-19T07:07:00.003-08:00

Vi kæmper en innovationskamp. Rekruttering og fastholdelse af de bedste medarbejdere er kommet på topledernes dagsorden – og de bedste talenter efterspørger i stigende grad at kunne kombinere et spændende og udfordrende arbejdsliv med et godt privatliv. Derfor fokuserer virksomhederne i stigende grad på Work-Life Balance.

En undersøgelse foretaget af Kairos Future af 'Generation Ambition' (aldersgruppen mellem 30 år og 50 år) viser, at ambitiøse karrieremennesker fordrer fleksibilitet, veldefinerede arbejdsopgaver og klart definerede ansvarsområder. Hertil kommer en god balance mellem privatliv og arbejdsliv. Undersøgelsen viser, at virksomhederne skal arbejde for at skabe gode rammer om privatlivet, hvis arbejdspladsen vil holde på dem. De vigtigste relationer er nemlig relationerne til hjemmefronten efterfulgt af relationen til chefen på arbejdspladsen.

Work-Life Balance handler ikke bare om at hente sit barn tidligt. Det handler om, at vi skal give individet mulighed for at navigere i livet. Familielivet og arbejdslivet har forandret sig. Vi har et utal af forskellige familieformer blandt nutidens medarbejdere. Der er singler, parfamilier, sammensatte familier og eneforsørgere, der har et barn i lige uger og intet barn i ulige uger osv. På den anden side er arbejdsbegrebet i forandring. Hvad er et arbejde? Det er meget individuelt, hvad vi betragter som arbejde og mere og mere arbejde bliver usynligt i produktionsprocessen. Det bevirker ligeledes, at tidsgrænserne mellem arbejde og privatliv ikke kan bruges mere. Vi stopper ikke med at tænke på arbejdet selvom vi forlader arbejdspladsen kl. 17. Vi skal således skabe individuelle grænser mellem arbejde og privatliv. Det handler ikke om, at vi skal arbejde mindre. Det handler om at vi skal arbejde og leve på nye måder. For mig at se er vi fanget i rytmer og tankemåder fra landbrugs- og industrisamfundet. Vi skal skabe nye rytmer og tidsstrukturer i innovationssamfundet.

Individet skal have nye navigationsredskaber - og det har virksomhederne et medansvar for at give dem. Jf. undersøgelsen fra Kairos Future: Hvordan kan arbejdsgiverne tage ansvar for at støtte deres medarbejdere uden for arbejdspladsen? Når arbejdet og privatlivet flyder sammen, bliver vi nødt til at se på hele livet og på, hvordan vi kan navigere i livet. Det er det, som individet lærer på mine livsnavigationskurser i virksomhederne.

Model for samfundsdesign

2008-01-20T07:43:00.000-08:00

Etik (værdisystemer, struktur)
Værdier (tillid, respekt, åben kommunikation, frihed, social ansvarlighed)
Rytmer (biologisk, social, tænkning, musik)
Energier (fysisk: kvantitativ, emotionel: kvalitativ, mental: fokus, spirituel: kraft)
Tid (individuel tid, kollektiv tidskultur og tidsstruktur)
Rum
Æstetik
Teknologi (mobilitet)
Infrastruktur (fysisk og virtuel)
Læring (kollektive rum for udvikling af individuelle livsstrategier)

På vej mod et mere fleksibelt arbejdsmarked

2008-01-08T02:18:00.000-08:00

Fagbevægelsen har været med til at skabe rammerne for industrisamfundet – men hvad nu med innovationssamfundet?

Der var en gang for over 100 år siden en fagbevægelse, der tilkæmpede sig løn- og arbejdsvilkår for arbejderne. På dette tidspunkt var arbejdet industrielt, og mennesket blev betalt for at bevæge sin krop i takt til maskinernes ensartede rytme og tempo. Her skulle mennesket tilpasses industriarbejdets natur, da virksomhedens værdi var i det materielle: maskiner, masseproduktion etc. Fagbevægelsen skabte et kollektivt arbejdsdesign, der passede til kroppens arbejde.

Der er sket meget med arbejdsmarkedet siden, og vi er vidner til et folkekrav om individuel fleksibilitet. Vi vil arbejde i selvvalgte arbejdstidsrum. Kravet går på tværs af faggrænser og på tværs af landegrænser, og det forlanger en mere fleksibel organisering af arbejde og samfund – både lokalt og globalt. Fagbevægelsen har været med til at skabe rammerne for industriarbejdet, og spørgsmålet er nu, hvordan de faglige organisationer kan være med til at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked?

Individet og kollektivet
Fagbevægelsen befinder sig i en brydningstid mellem industri- og innovationssamfund, mellem det synlige fysiske arbejde og det usynlige tankearbejde, mellem håndens arbejde og hjernens arbejde. Virksomhedernes værdi findes i det immaterielle, hvilket vil sige i idéer, service, design, ledelse, koncepter, innovation m.m. I industrisamfundet var der ingen individer. I innovationssamfundet er der individer, da virksomhedernes vækst afhænger af individers tankekraft. Derfor skal industrisamfundets kollektive arbejdsdesign afløses af et mere individuelt arbejdsdesign. Der skal designes individuelle arbejdstider, arbejdsrytmer og arbejdsrum, der understøtter tankearbejderens performance og livskvalitet. Vi burde lade individet indrette sin arbejdstid med størst mulig fleksibilitet. Til gengæld skulle de fleste arbejdstids- og overtidsbetalingsregler bortfalde. Aftal, hvad medarbejderen skal levere (tid eller resultater), og lad vedkommende selv finde ud af hvordan og hvornår. Videns- og innovationsarbejdet skal tilpasses mennesket, og arbejdsmarkedet skal derfor understøtte individuelle handlemåder.

Udfordringen for virksomheder og samfund er at skabe en kultur, der giver plads til individuelle måder at indrette livet på – i fællesskab med andre. For vi er jo sociale dyr, som kun fungerer sammen med andre. Vi behøver kollektivets accept – og med kollektivets accept kan individet finde plads til sin egen retning og balance i livet. Fremtidens arbejdsmarked forener således det kollektive og det individuelle – fagbevægelsen spiller derfor en særlig rolle i forhold til at skabe fremtidens arbejdsmarked.

Livsstrategi eller overlevelsesstrategi?

2007-12-01T11:41:00.000-08:00

Nutidens balancestrategier er overlevelsesstrategier - hvilke strategier benytter du dig af?

Perfektionisme (en typisk kvindestrategi)
Effektivisering af familieliv (du er dirigent af samtlige elektroniske apparater i hjemmet)
Køb af tidstrofæer (en typisk mandestrategi - man drømmer om mere tid til familie og venner og køber tidssymboler: Weber havegrill, racercykel eller båd)
Aupair-pige i hjemmet (vi er ved at tømme Lithauen for aupair-piger)
Lad børnene drukne i legetøj (så slipper du for den dårlige samvittighed)
Tidsoverforbrug (overbook dit liv med 30 % - så er du sikker på, at livet går meget stærkt: du møder kl. 8 og går på pension).

Sentura #24

2007-11-19T12:44:00.000-08:00

http://senturas.blogspot.com/

Kulturtidsskriftet senturas blog #24 er et værksted til udarbejdelsen af næste udgave af magasinet. I uge 47, fra den 19. november kl. 00.00 til den 25. november kl. 23.59, producerer seks inviterede skribenter råmaterialet til sentura #24.

De seks skribenter er:
Ida Ebbensgaard, pressechef
Bardur Eklund, fotograf
Camilla Kring, debattør
Marius Nørup-Nielsen, forfatter
Louise Rosengreen, forfatter
Sidsel Sangild, biolog

Valg 2007 - helhedstænkning efterlyses

2007-10-30T03:56:00.000-08:00

Arbejdsmarkedspolitikken, trafikpolitikken og familiepolitikken hænger sammen. Partierne har ordfører for trafikpolitik, arbejdsmarkedspolitik og familie-/ligestillingspolitik. Hvor er de helhedsansvarlige? Lad os få en minister for helhed. Lad os få en minister for fremtid.

B-samfundet arbejder for at skabe et mere fleksibelt samfund:

Løs infrastrukturproblemet - mød efter kl. 10
Løs stressproblemet – rolige morgenstunder til folket
Skab verdens mest konkurrencedygtige samfund - lad os arbejde når vi top-performer!

B-samfundets eksistensgrundlag:

Hvorfor skal vi alle sammen arbejde på samme tid og efter samme mønster, som vi gjorde i industrisamfundet, når innovationssamfundet ikke kræver det? Og når en fjerdedel af befolkningen har en døgnrytme, der ikke passer til det?

Og hvorfor skal vi klumpe sammen på vejene hver morgen og halse hjem fra arbejdspladsen for at hente børnene, inden daginstitutionen lukker, når det kunne være anderledes?

B-samfundets mission er at ændre strukturerne på arbejdsmarkedet og i samfundet, så B-mennesker passer ind. Vi gør op med 8-16-samfundet og dets manglende respekt af B-menneskers døgnrytme.

Vi mener, at et mere fleksibelt samfund kan skabes blandt andet gennem arbejdsmarkedspolitiske tiltag, for eksempel ved i langt højere grad at indføre fleksible arbejdstidsrammer og hjemmearbejdspladser.

Offentlige institutioner skal også tilbyde service udenfor "normal kontortid". For eksempel et alternativt åbningsinterval fra kl. 10-20 i vuggestuer, børnehaver osv. Dette har en naturlig kobling til familiepolitikken.

Endelig har de arbejdsmarkeds- og familiepolitiske visioner en stærk kobling til trafikpolitikken, da de mere fleksible rammer på arbejdspladser og i institutionerne vil betyde, at trafikken vil kunne fordeles ud over flere af døgnets timer.

Du kan læse meget mere om B-samfundet på vores hjemmeside www.b-samfundet.dk.

Løs infrastrukturproblemet - mød efter kl. 10

2007-10-24T09:11:00.000-08:00

Scener fra det moderne arbejdsliv I

2007-10-22T07:58:00.000-08:00

Kunden er gud – en gud man ikke siger nej til.
Det fører til en projekttsunami, hvor man reagerer frem for at agere på de forskellige niveauer i organisationen.

Her møder vi den ansvarsfulde og pligtopfyldende medarbejder, der forsøger at navigere i mulighedstsunamien fyldt med ad hoc opgaver ved at løbe hurtigere og hurtigere og forsøge sig med brandslukning og en tanke om, at det bliver bedre i næste uge, i næste måned eller når jeg går på pension. Men sandheden er, at det ikke bliver bedre. På den moderne arbejdsplads vil der altid være for mange arbejdsopgaver.

Arbejdspresset og skabelsen af en kultur med mange ad hoc opgaver begynder med et ledelsesproblem. Mellemlederne praktiserer mågeledelse. Mellemledere er dårlige til tidsplanlægning. De opstiller urealistiske deadlines. Man tør ikke sige nej til kunden med det resultat, at man giver aben videre til en medarbejder, som skal løse opgaven i en hæsblæsende fart med dårlig opgavekvalitet til følge – og dermed et knæk på den faglige stolthed med stresssymptomer til følge.

B-alive Magazine

2007-10-03T01:03:00.001-08:00

http://www.b-samfundet.dk/files/pics/b_alive_magazine_1.pdf

B-Google Map

2007-09-24T06:17:00.000-08:00

Forestil dig et liv, hvor du kan arbejde og leve i din egen rytme. Du klikker ind på livsnavigation.dk og indtaster din adresse og frem kommer alle B-arbejdspladser, B-vuggestuer, B-børnehaver, B-skoler, B-gymnasier, B-plejehjem, B-læger, B-tandlæger og B-advokater i dit lokalområde. Som på et Google Map fremkommer alle institutionerne og virksomhederne som små prikker på et kort, som du kan navigere på baggrund af. Her kan du finde en skole, hvor du kan møde kl. 10. Her kan du finde en børnehave, hvor det er socialt legitimt at aflevere børnene kl. 11 og hente dem efter kl. 17. Her kan du finde en læge, der har åbent efter kl. 18. Og du kan finde arbejdspladser, hvor du selv kan bestemme dine arbejdstider.

Det er fremtiden. B-samfundet kæmper for at skabe et mere fleksibelt samfund; et samfund der understøtter din livsrytme.

Desværre understøtter samfundets strukturer og institutioner primært mennesker, der arbejder 8-16. Men ved at skabe og synliggøre B-institutioner og B-virksomheder, vil vi kunne skabe et mere fleksibelt samfund. Dine handlinger skaber fremtidens samfund. B for et Bedre Danmark.

Hjælp os med at finde og synliggøre Danmarks børnehaver, skoler, læger, tandlæger m.fl., der har åbent om eftermiddagen og aftenen (eksempelvis 10-20). Send en mail med B-institutionen eller B-virksomheden til info@b-samfundet.dk.

I can't work at work!

2007-09-16T08:26:00.000-08:00

Det er højsæson for foredrag og kurser i FRAU K, og hvor er det tankevækkende, at mange mennesker fortæller mig, at de ikke kan arbejde på arbejdet pga. forstyrrelser. Forskning dokumenterer, at det tager 20-45 minutter at refokusere hver gang, man bliver forstyrret.

Tjek: "The Cost of Not Paying Attention: How Interruptions Impact Knowledge Worker Productivity”. J.B. Spira/J.B. Feintuch, Basex 2005. Artiklen viser, at 28 % af tiden mellem kl. 9 og 17 går med forstyrrelser.

Det er også tankevækkende, at jeg møder mange mennesker, som fortæller mig, at de glæder sig til at få tid til at lave det, de er ansat til. Alt for mange mennesker arbejder som duracell-kaniner i en alarmcentral.

Skab rum for ro og fokusér på 2 opgaver per dag i opgavetsunamien. Og tænk over hvad du ville lave, hvis du kun havde 2 timer om dagen? Og hvad ville du lave, hvis du kun havde 2 timer om ugen?

FRAU K´s Top 10 litteratur

2007-09-05T10:07:00.001-08:00

1) Eriksen, T.B. (1999): Tidens historie, Tiderne skifter.
2) Ferriss, T. (2007): The 4-Hour Workweek, Crown Publisher NY.
3) Pink, D. (2005): Ny verden – nyt tankesæt, Børsens Forlag.
4) Schwartz, B. (2005): Valgfrihedens tyranni, Boedal.
5) Honore, C. (2004): Lev livet langsomt, Boedal.
6) Schwartz, D.J. (1959): The Magic of Thinking Big, A Fireside book.
7) Rapoport et al (2007): Balance mellem liv og arbejde - en myte?, Dansk Psykologisk Forlag.
8) Heath & Heath (2007): Made to stick, Random House NY.
9) Jönsson, B. (2000): Ti tanker om tid, Rosinante.
10) Florida, R. (2002): The Rise of The Creative Class, Basic Books, A Member of the Perseus Books Group

Kampen mod de industrielle A-dogmer

2007-08-10T03:22:00.000-08:00

Selvom vi fjerner stempelurene/tidsregistreringen sidder tidskulturen og tidsstrukturen stadig i individets mindset. Vi går fortsat på arbejde. Og vi måler fortsat arbejdet i tid.

A (industri): Mennesket tilpasses strukturerne. Planlægning og udførelse adskilles.
B (innovation): Strukturerne tilpasses mennesket. Planlægning og udførelse forenes.

Det tager tid at bevidstgøre individet om det nye mulighedsrum samt give individet nogle nye værktøjer til at navigere i livet. Og vigtigst af alt kræver det en accept og respekt af hinandens forskellige livsrytmer og arbejdsrytmer. Hvis medarbejderne skal fungere i innovationssamfundet, skal de slippes fri af kontrollen og have individuelle arbejdsrytmer.

Genforhandling af den kollektive tidsstruktur

2007-08-09T05:49:00.000-08:00

Er det hensigtsmæssigt at organisere os som vores forfædre gjorde, når kun 5 % af befolkningen er bønder, og industriarbejderen er på retur – næsten enhver virksomheds immaterielle markedsværdi er langt højere end den materielle?

De samfundsmæssige rammer passer til A-menneskers rytme, for sådan har det altid været. Vi skal ændre A-strukturer i samfund og på arbejdspladserne, der belønner bestemte adfærdsformer.

Knap 20 % af de beskæftigede har en anden arbejdstid end 8-16. Det fordrer nye åbningstider i institutionerne.

Vi skal ændre sociale systemer, der legemliggør regler, kulturer og antagelser om, hvordan arbejdet bedst og mest effektivt udføres. Ethvert menneske er underlagt sociologiske mekanismer og strukturer i samfundet. B-samfundet udfordrer det eksisterende sociale system. Lad os ændre strukturerne og institutionerne, så de passer til menneskene frem for, at mennesket tilpasses nogle rigide A-tidsstrukturer fra landbrugets og industrisamfundets tidsalder.

Viva la B-revolution!

Hvem har stillet uret til A-tid?

2007-08-08T07:41:00.000-08:00

I Paulo Coelho's bog: "Veronica beslutter at dø" (s. 209) står følgende:

"Hvert enkelt menneske er unikt, med særlige kvaliteter, instinkter, lyster og trang til eventyr. Men samfundet pålægger os et kollektivt handlingsmønster, og vi stopper ikke op og spørger hvorfor vi skal opføre os på den måde. Vi accepterer det bare, ligesom skrivemaskinedamerne accepterede QWERTY-tastaturet som det bedste. Har du nogensinde kendt noget der har spurgt hvorfor viserne på et ur går den vej og ikke den modsatte?"

Hvorfor går vi på arbejde, når meget arbejde kan løses på tværs af tid og rum?
Og hvem har stillet uret til A-tid? Køerne?

Datsu-sara suru!

2007-07-18T02:38:00.000-08:00

Datsu-sara suru er det japanske ord for at undslippe 9-5.

”Friheden er et spejl af de muligheder, som den enkelte har for at føre sine ønsker, drømme og målsætninger ud i livet i form af beslutninger, der fører til handling. Men den forudsætter, at man virkelig ved, hvad man føler, tænker og vil” (Kierkeby/Helth: "Menneske og leder" s. 38)

The land of the B's

2007-06-23T00:48:00.000-08:00

B-samfundet har succes. Vi bliver set og hørt rundt omkring i verden, og der går ikke en dag, uden at jeg giver et interview til en udenlandsk radio eller avis. For godt en uge siden gav en BBC-artikel 9000 hits på b-society.org, hvilket resulterede i en masse henvendelser fra blandt andet Storbritannien, Indien og USA. Vi er på vej med et B-society i UK - og vi regner med at starte op flere steder i USA. I de sidste par dage har jeg haft nogle møder med amerikaneren Randall Barolet. Som Randall udtrykte det, så skulle han besøge "The land of the B's".

B-samfundet er godt igang med at brande Danmark som et paradis for B-mennesker. Der er ca. 15-25 % B-mennesker og 10-15 % A-mennesker. Resten af befolkningen er enten let A eller let B. Her har vi en løsning på at rekruttere den bedste udenlandske arbejdskraft. Vi kan skabe et B-samfund, der både overlapper og komplementerer det nuværende A-samfund: 8-16. Vi kan forene fleksibilitet, produktivitet og livskvalitet. B for Branding.

Lad os dog arbejde når vi vil!

2007-06-18T13:28:00.000-08:00

I dette nummer af HK Privatbladet tager jeg et opgør med tidstyranniet.

Læs artiklen her:

http://www.hkprivat.dk/graphics/Upload/HKprivat-bladet/2007/junijuli207/privat0607.pdf

Jeg udtaler blandt andet:

”Vi må designe individuelle arbejdspladser
og livssituationer. Vi skal have det fleksible
samfund, så folk kan arbejde i deres egen rytme.”

”Hvis man lod være med at organisere
tid, ville medarbejderne organisere sig
selv, i stedet for at blive tvunget til
at arbejde på treholdsskift. Hvis man
selv vælger sine arbejdstider, skaber
det arbejdsglæde.”

B-erlin

2007-06-14T01:35:00.000-08:00

Netop hjemvendt fra Berlin - en af mine favoritbyer. Byen summer af kreativitet og plads til forskellighed, og flere områder i det gamle øst besidder en charme, der ikke kan beskrives med ord. Mit favoritområde er Prenzlauer Berg - god stemning, gode restauranter og specialbutikker . Der blev også tid til at mødes med den kommende formand for B-society i Tyskland. B for Berlin - en by hvor der er plads til individuel udfoldelse til det fælles bedste.

www.danmark2024.dk

2007-06-02T02:08:00.000-08:00

I denne uge deltog jer i en 24 timers Camp med det formål at skabe et bedre Danmark til vores børn og børnebørn i 2024. Vi kom blandt andet frem til følgende forslag:

Samfundssamtalen
At arbejde i egen rytme
Selvværdsreform
Hjernesiesta
Den positive historie

Læs mere på www.danmark2024.dk

Leder - skab rammer for livsnavigation

2007-05-28T02:55:00.000-08:00

Gør plads til dine medarbejderes forskelligheder, og lad dem så vidt muligt arbejde på de selvvalgte tidspunkter af døgnet.

Skab en anerkendende arbejdskultur med social accept af forskellige arbejdsrytmer

Opstil klare mål for såvel virksomheden som hver enkelt medarbejder

Giv dine medarbejdere mulighed for at have uforstyrret tid – hvis man er midt i en udviklingsopgave tager det 20 minutter at komme tilbage til udgangspunktet hver gang man forstyrres.

Find tid til refleksion og fordybelse hvor du kan agere i projekttsunamien – for hvis du ikke har tid til at agere pga. tidspres, kommer hele organisationen til at minde om en alarmcentral, hvor flere og flere drukner i projekttsunamien.

5 gode råd til bedre livsnavigation

2007-05-25T01:46:00.000-08:00

Find tid til dig selv – mennesker, der giver liv til dem selv, giver mere liv til andre

Opstil 3-4 fokuspunkter i dit liv - mennesker, der ikke har en retning i livet, bliver revet med af mulighedstsunamien.

Prioriter fællesskaber/personer som giver dig energi

Find en balance mellem langsomme og hurtige aktiviteter – at agere kræver langsomhed. Vi har alt for travlt med at reagere.

Lev som om der er 168 timer i ugen – vi lever ofte som om, der er 256 timer i ugen med det resultat, at vi aldrig er tilfredse med det, vi når. Registrér evt. ugens 168 timer for at få et realistisk forhold til tiden.

Et navigationsredskab for B-mennesker

2007-05-19T01:31:00.001-08:00

Fremtidens virksomhed slipper tanketalenterne fri. Gør plads til dine medarbejderes forskelligheder, og lad dem arbejde på de tidspunkter af døgnet, hvor de er mest produktive.

- Bliv B-certificeret

B-productive arbejder for at forene fleksibilitet, produktivitet og livskvalitet i arbejdslivet.

B-productive foretager en B-certificering af virksomheder og offentlige institutioner, der accepterer og respekterer B-menneskers arbejdsrytme. Når B-menneskers døgnrytme tilgodeses på arbejdspladsen, øges medarbejdernes effektivitet og livskvalitet, hvilket giver øget produktivitet for hele virksomheden.

En B-certificering er et godt kort i kampen om den bedste arbejdskraft, idet virksomheden såvel kan tiltrække som fastholde medarbejdere, der gerne vil have mulighed for at arbejde under de betingelser, som en B-certificering kræver.

B-certificeringen muliggør, at B-mennesker kan navigere i jobmarkedet og finde de arbejdspladser, hvor der i praksis er fleksible arbejdstider, og hvor der er en accept og respekt af B-menneskers døgnrytme.

Se mere på www.b-productive.dk

Æstetikeren – vælger de rette omgivelser

2007-05-10T05:47:00.000-08:00

Vi bliver påvirket af de rum, vi befinder os i. At sidde i et ovalt rum omkring et stort solidt egetræsbord omgivet af bøger fra 1800-tallet skaber en anden stemning end at stå omkring et rødt bord i et rektangulært rum med bare fødder i koldt vand.

Æstetikeren skaber aktivt et eller flere steder, hvor han/hun kan lide at være. Det kan være i forbindelse med arbejde eller anden aktivitet. Kunsten er at finde rum for inspiration og rum for ro alt efter, hvilken aktivitet der skal udføres.

For at blive æstetiker kræves det, at du

Bliver bevidst om hvordan forskellige rum påvirker dig
Bliver bevidst om hvordan omgivelserne kan understøtte bestemte aktiviteter
Finder rum for ro og rum for inspiration

Dirigenten – vælger det rette tempo

2007-05-06T07:04:00.000-08:00

Vi har så travlt med at følge med udviklingen, at vi reagerer frem for at agere. Vi reagerer, når vi reproducerer fortidens industrielle effektiviseringsstrategier og finder falsk tryghed i retrosurrogater som Matador og Krøniken.

Dirigenten mestrer at finde en balance mellem langsomhed og hurtighed. Forestil dig en symfoni i det forkerte tempo. At agere kræver langsomhed. Dirigenten har en god balance mellem aktiviteter, der kan sætte tempoet ned, og aktiviteter, der sætter tempoet op.

For at blive dirigent kræves det, at du

Bliver bevidst om hvilken indflydelse teknologien og dine relationer har på dit livs- og arbejdstempo.
Bliver bevidst om forholdet mellem at agere og reagere.
Finder en balance mellem hurtige og langsomme aktiviteter.

Piloten – kender sin livs- og arbejdskurs

2007-05-02T06:13:00.000-08:00

Kender du din livs- og arbejdskurs?

Mennesker, der ikke har en retning i livet, er ofre for øjeblikkets indfald. Andre sætter dagsordenen i deres liv. Alt for få mennesker har gjort det klart, hvilke værdier de navigerer på baggrund af.

Piloten ser livet i et større perspektiv og har tid, energi og ressourcer til at definere sin livs- og arbejdskurs. Piloten kender sine navigationspunkter og ved, at langsigtet tænkning forbedrer evnen til at træffe kortsigtede beslutninger.

For at blive pilot kræves det, at du

Bliver bevidst om dit indre navigationsudstyr, hjernen.
Bliver bevidst om din evne til at navigere i valgmuligheder.
Formulerer din livsstrategi, dine livsværdier og dine livsstandarder.

Tidsvogteren – har kontrol over egen tid

2007-05-01T00:14:00.000-08:00

Ethvert individ har sin egen tidsmæssighed: døgnrytme, fornemmelse for tid og tidsplanlægning.
Undersøgelser dokumenterer, at mennesker, som føler, at de har kontrol over deres tid, er mere afslappede, kreative og produktive.

En tidsvogter arbejder i sin egen rytme og har ret til at arbejde i sit eget tempo, så han/hun ikke bliver fanget i arbejdskollektivets præstationstempo.

For at blive tidsvogter kræves det, at du

Bliver bevidst om den tidskultur, der har formet din tidsbevidsthed
Bliver bevidst om klokketiden i relation til din egen tidsfornemmelse
Afstemmer din tidsplanlægning med din egen tidsfornemmelse.

Livet i hamsterhjulet

2007-04-26T12:13:00.000-08:00

Har du det lige som Kaj og Andrea i hamsterhjulet?
Hvert år dør 1400 danskere af stress, og vi begynder at tale om, at man kan dø af arbejde. Det er livsnødvendigt, at man arbejder i sit eget tempo og undgår at blive fanget i arbejdskollektivets hæsblæsende præstationstempo.

Den globale dødscentrifuge er over os:

Global konkurrence fører til et højt arbejdspres.
Individet presses til at følge arbejdskollektivets tempo. Duracell-medarbejderen arbejder og arbejder med stress-symptomer til følge.
Forskning viser, at jo længere tid vi arbejder, jo stærkere bliver lysten til at trøste sig gennem et øget forbrug. Den hårdt pressede medarbejder finder kortvarig trøst i forbrugstsunamien.

Lykken er:

At sætte sin levestandard under det mulige. Så er der altid plads til fleksibilitet.
At formulere en livsstrategi – før man falder af hamsterhjulet.

Fremtidens organisation

2007-04-23T03:29:00.000-08:00

Gamle strukturer og institutioner står for fald. Fremtidens organisation er en krydsning mellem en fagbevægelse og en arbejdsgiverorganisation.

Det, der adskiller fremtidens organisation fra de nuværende organisationer, er, at medlemmerne vil organiseres efter rytme frem for efter rigide faggrænser, som hæmmer innovation og sammenhængskraft. Jeg mener, at vi skal tage et opgør med den danske monokultur. Det er den eneste måde, hvormed vi kan skabe sammenhængskraft og en innovativ arbejdskultur på.

Fremtidens organisationen skal arbejde for 3 ting:

- Fleksibilitet i samfundet

- Produktivitet i arbejdslivet

- Livskvalitet for det enkelte menneske

Fleksibilitet i samfundet vil skabes gennem B-samfundets arbejde.

Produktivitet i arbejdslivet skabes ved, at hvert medlem så vidt muligt kan arbejde i sin personlige arbejdsrytme. Organisationen forhandler således en unik tidsrytmekontrakt direkte mellem medarbejder og virksomhed.

Livskvalitet for det enkelte menneske skabes ved, at hvert medlem tilbydes navigationsredskaber i forhold til at kunne navigere i livet.

@Work Festival i København

2007-04-17T12:27:00.000-08:00

I forbindelse med @Work Festival i København skal jeg holde oplæg i Huset i Magstræde på fredag kl. 15:30. Se mere om initiativet på http://www.atworknetwork.org/concept.htm

Mit oplæg vil tage udgangspunkt i skismaet mellem industrisamfund og innovationssamfund, hvor vi nu slås forgæves med at få de gamle industristrukturer til at passe ind i innovationssamfundets helt anderledes krav. Hvis Danmark hævder at leve af vores innovation, kreativitet, konceptudvikling og tankearbejde, skal vi også designe individuelle arbejds- og livssituationer, der kan matche de forandrede arbejdsprocesser. 8-16 samfundet er et levn fra industrisamfundet, som besværliggør et moderne arbejdsliv. I landbrugssamfundet var der hårdt brug for A-mennesker. I industrisamfundet var der brug for dem, der kunne holde takten; den kollektive takt. I innovationssamfundet handler det om at arbejde på de rigtige tidspunkter.

B-samfundet.dk

2007-04-10T01:30:00.000-08:00

For godt 3 måneder siden stiftede jeg B-samfundet.

B-samfundet arbejder for et opgør med A-tidstyranniet; for en omvæltning af nuværende rigide og forældede tidsstrukturer - og for en bedre verden, hvor man anerkender og respekterer forskellige døgnrytmer.

B-samfundet tror på, at vi derved opnår større livskvalitet, en mere produktiv arbejdstid samt store samfundsøkonomiske besparelser - i stedet for at fylde op i de samme rum, på de samme veje, på samme tid.

Læs B-samfundets 10 bud her: http://www.b-samfundet.dk/node/86

Vi er nu 4500 medlemmer og er på vej med søsterorganisationer i udlandet.

Balanceproblemet er globalt

2007-04-08T10:11:00.000-08:00

For mig at se er hovedproblemet i balanceproblematikken, at der er et svælg mellem forestilling og realitet. Vi lever med forestillingsbilleder af virkeligheden, som stammer fra en anden(for)tid.

I den sammenhæng har jeg skrevet forord til bogen "Balancen mellemliv og arbejde - en myte", der udkom på Dansk Psykologisk Forlag i begyndelsen af i år. Forfatterne er tre engelske forskere, der har undersøgt balanceproblemet i syv lande, og det viser sig faktisk, at der er en del lighedspunkter landene imellem. Balanceproblemet er således globalt.

Lønarbejdet bliver mere og og mere krævende for mange mennesker. Intens international konkurrence fører til et stærkt internationalt pres for at forbedre produktivitet og effektivitet. Således skærer mange organisationer i både den private og offentlige sektor ned for at blive mere effektive, hvilket forøger den enkeltes arbejdsbyrde og arbejdstempo. Vi reproducerer industrielle effektiviseringsstrategier frem for at producere nyestrategier, der harmoniserer lønarbejdet med andre sider af livet.

Vi skal integrere arbejdet, familien, fritiden, samfundet og den globale verden frem for at opdele, måle og kontrollere enkeltdele som naturvidenskabens disciple. Den største udfordring er således at ændre bevidstheder og værdier. Vi skal ændre forventningerne til hinanden og dermed ændre arbejdspraksis, strukturer og kulturer, der belønner bestemte adfærdsformer og karaktertræk.

Og nogle af de forestillingsbilleder fra gammel industriel tid, vi hænger fast i, og som vi skal have et opgør med, er blandt andet idealmedarbejderen, som arbejder mange timer, og hvor engagement er lig med synlig tilværelse på arbejdspladsen.

Derudover skal vi overveje vores balancesituation, før vi bliver stressede. For det kræver tid, ressourcer og energi at overveje at ændre ved den måde, man kombinerer de forskellige sider af livet på. De store potentialer for forandring er i vores antagelser af virkeligheden - kan vi ændre dem, hvilket er utroligt svært, kan der ske store forandringer i relation til at kombinere arbejdet med andre sider af livet.

Opgør med A-diktaturet

2007-04-01T03:19:00.000-08:00

Det er søndag. Solen skinner og foråret er på vej. Skønt.

Jeg er igang med at registrere medlemmer i B-samfundet, hvor vi nu nærmer os 4400 medlemmer på 3 måneder! Og jeg falder gang på gang over de samme udtalelser:

"Døgnrytmen er genetisk bestemt og arveligt betinget – hvorfor skal A-menneskene favoriseres både i arbejds- og samfundsliv?"

"Samfundet levner ikke meget plads til at leve på andre måder end A-måden."

"Hvorfor skal vi kaldes dovne, når vi blot er aktive på andre tidspunkter af døgnet?"

Her kommer så mit søndagsmanifest:

Lad os ændre de samfunds- og arbejdsmæssige rammer, så det passer til menneskets forskellige livsrytmer og arbejdsrytmer, frem for at presse mennesket ned i nogle forældede A-strukturer.

Der skal være ligeret mellem A- og B-mennesker – forskellige døgnrytmer skal respekteres i samfundet og på arbejdspladserne.

Jeg er træt af A-diktaturet. Jeg er træt af, at det fortsat er mere velanset at møde sammen med hønsene end at være et produktivt B-menneske. Kære Borgere. Lad os forene os og tage en kamp mod de forældede industrielle A-dogmer. Selv om vi fjerner stempelurene og tidsregisteringen, sidder A-tidskulturen og -strukturen stadig i vores mindset. Det tager tid at bevidstgøre individet om det nye mulighedsrum samt give individet nogle værktøjer til at navigere i livet. Og vigtigst af alt kræver det en kollektiv accept og respekt af hinandens forskellige livsrytmer og arbejdsrytmer. Det er gennem forandringer i vores tankesystemer, at vi skaber fremtiden - et fremtidigt samfund hvor der er plads til forskellige døgnrytmer, arbejdsrytmer og livsrytmer.

Viva la B-revolution!!

Hasta las estrellas... siempre!

Slut med pælesidning på jobbet

2007-03-29T00:45:00.000-08:00

Kære ledere. Brug 60 % af jeres tid på at skabe fremtiden frem for at bruge 100 % af tiden på at reproducere fortidens effektiviseringsstrategier. Mange af jer har desværre så travlt med at følge med udviklingen, at I reproducerer industrielle effektiviseringsstrategier som scientific management og lean, for at virksomhederne kan blive smartere, hurtigere og mere effektive. Måske skulle man i stedet vælge at tænke anderledes og se på fremtidens arbejdsmarked som en mulighed for, at individet kunne arbejde på nye måder, og arbejdet kunne organiseres på nye måder. Paradoksalt er det, at vi siger, at vi går på arbejde i ordets bogstaveligste forstand, selvom teknologien aldrig sover, og arbejdet ofte foregår hvor som helst og når som helst. Ærgerligt er det, at vi primært benytter den teknologiske udvikling til at arbejde mere, frem for at benytte teknologien til at fortrænge de industrielle arbejdsmåder. Lad os holde op med at gå på arbejde hvis vi alligevel arbejder hele tiden. Hvis vi arbejder en tirsdag aften, så lad os møde på arbejde kl. 12 næste dag eller holde en dag fri, frem for at vores arbejde består af 10 timers pælesidning på arbejdspladsen efterfulgt af adskillige timers udviklingsarbejde hjemme foran pc’en om aftenen for ikke at glemme de utallige arbejdsdrømme, som vi glemmer at fakturere. Med virtuel mobilitet og nye arbejdspraksisser kan vi forøge arbejdspladsens effektivitet og samtidig gøre det muligt for medarbejderne at få mere tid og energi til andre sider af deres liv.
Personlig tidsrytme bør i højere grad styre arbejdslivet for alle...

Skab balance mellem arbejde og privatliv

2007-03-27T09:51:00.000-08:00

Hvor meget tid bruger du på at vælge rejser, shoppe osv.? Begræns dine valgmuligheder.
Skab tid til uforudsigelighed.

Hver eneste gang du bliver forstyrret, kan det tage 20 minutter at komme tilbage til udgangspunktet. Så sørg for uforstyrret tid til fordybelse, og husk at du ikke altid behøver at være til rådighed.

Mange har for travlt med at reagere i stedet for at agere. Giv dig tid til at tænke i store linjer over virksomhedsstrategi, personlig tid osv.

Sørg for at bruge tid på dig selv hver dag.

Følg din indre rytme og præster, når du topper.

Lade være med at tro, at du møder kl. 9 og går kl. 17, for det hele flyder sammen. Vær selv med til at sætte grænser.

Invester ikke hele dit liv i arbejdsaktier – hvis du bliver fyret, er kollegerne ikke nødvendigvis dine venner.

Prioriter dine fællesskaber og vælg personer, som giver energi. Lad ikke alt foregå i arbejdsregi.

Nyd de små ting – spis en god bøf, drik en kop kaffe, gå i biografen. Dyrk dine nære venskaber og vær nærværende.

3. navigationsproblem: A-samfundet

2007-03-25T03:13:00.000-08:00

I vores samfund får vi klokketiden ind med modermælken. Vi lærer at opdele livet i mindre dele uden indbyrdes sammenhæng. Vi opdeler hverdagen i funktionstider og funktionsrum som hjem, arbejde, institution, skole, Irma, m.fl. Der er ro og orden, når vores kroppe om morgenen bevæger sig af sted i taktfulde mønstre til bestemte A-mødetidspunkter for igen om aftenen at gentage disse synkrone mønstre til bestemte gå-hjem-tidspunkter, og sjovt nok er der en tendens til, at vi alle sammen skal det samme og på samme tid. Gennem mange århundreder har vi været klokketidens disciple, og denne tendens er blevet forstærket med industrisamfundets centrale tidsdisciplin, hvor medarbejderne skulle møde på bestemte tidspunkter og gå på bestemte tidspunkter, og hvor livet blev inddelt i arbejdstid, familietid, fritid og ferietid. Samfundets A-tidsstrukturer er ikke urørlige naturlove, selvom man kunne tro det, når man iagttager, hvordan vi har indrettet os. Der er flere B-mennesker end A-mennesker, så hvorfor skal vi leve under A-tyranniet?

Vi er enige om, at Danmark skal leve af kreativitet, innovation, design og konceptudvikling. Så lad os komme i gang med at skabe et mere fleksibelt samfund og dermed nogle nye strukturer, som vi kan navigere i. Og lad os transformere vores tankesystem fra A til B, fra industrisamfundets begreber til innovationssamfundets begreber. Fremtiden skabes her og nu, og vi skal alle tage et ansvar.

2. navigationsproblem: OL i pælesidning

2007-03-24T07:43:00.000-08:00

De fleste mennesker har kropsarbejde, som er synligt, og som aflønnes i tid, idet det giver mening at måle kropsbevægelser i tid. Men det er en udbredt holdning, at Danmark i fremtiden skal leve af de indre tankeprocesser: ideer, kreativitet, innovation og design. Danmark skal med andre ord leve af tankearbejderne og deres tankebevægelser.

Der er ca. en halv million mennesker i Danmark, som har et tankearbejde. Et tankearbejde som er en usynlig aktivitet, der ikke lader sig måle i tid. Tankearbejderen holder for eksempel heller ikke op med at tænke, når han eller hun forlader arbejdspladsen.

Når det kommer til tankearbejdet, er det paradoksalt, at vi siger, at vi går på arbejde i ordets bogstaveligste forstand, selvom teknologien aldrig sover, og arbejdet ofte foregår hvor som helst og når som helst. Lederne og medarbejderne kontrollerer stadig hinandens kropsbevægelser, selvom det i mange stillinger primært er tankebevægelserne, der skaber resultaterne. Således afholder mange virksomheder OL i pæle-sidning med mantraet: ’Jeg ser dig – ergo arbejder du’. Men hvad er det i grunden for en aktivitet, der måles på? Og bliver vi mere effektive af at fastholde tidstyranniet og kontrollere hinandens kropsbevægelser?

Når arbejdet ændrer karakter fra kropsligt arbejde til tankearbejde, skal man ikke længere arbejde som de andre. Derfor er det så vigtigt, at man lærer at håndtere nye arbejdsmåder – det vil sige, at man finder frem til sin optimale arbejdsmåde, der passer til ens egen indre tankerytme.

1. navigationsproblem: Pacman

2007-03-23T02:20:00.000-08:00

At leve er at navigere i tid, valg og relationer. Et menneskeliv består gennemsnitligt af 30.000 døgn svarende til 2,5 milliarder hjerteslag. I takt med at dit hjerte banker effektiviserer du livet, for der er så mange ting, du gerne vil nå. Således spiller det moderne individ hovedrollen i det gamle pacman-computerspil, hvor Fætter Guf skal æde sig igennem ostene uden at blive fanget af spøgelserne, som er synonymt med den dårlige samvittighed over alt det, vi ikke når. Vi har svært ved fravalg og for at opleve mest muligt maksimeres indholdet af de enkelte tidsrum med det resultat, at livsnavigationen mere ligner en overlevelsesstrategi end en livsstrategi. En overlevelsesstrategi, hvor man vælger til på den korte bane, mens man træffer ubevidste fravalg på den lange bane. Vi kan med andre ord blive mestre i at effektivisere livet uden at nå at reflektere over livets retning. Vi skal derfor blive bedre til at navigere med et langsigtet fokus, idet et langsigtet fokus vil bevirke, at vi bliver bedre til at navigere på den korte bane.

Det gode ved Pacmanspillet er, at man kan starte forfra, når spillet er slut; når man er blevet indhentet af spøgelserne. Der er altid en ny chance efter Game Over i den fiktive verden. Men der er ingen, der kan genstarte livet i den virkelige verden. Når vi selv er herre over valgene, får vi ofte dårlig samvittighed over de ting, som vi ikke når. Vi kommer i tvivl om, hvorvidt vi har været gode nok, og om vi har truffet de rigtige valg. Derfor gælder det om at blive bevidst om sine tilvalg og fravalg samt acceptere sine valg, indtil man foretager en ny overordnet prioritering.

Fra Kronos til Kairos

2007-03-23T02:15:00.000-08:00

Vi befinder os midt i en brydningstid mellem industrisamfund og innovationssamfund, mellem samlebånd og hjerneaktivitet. Tendensen er tydelig. Danmark skal ikke producere, men innovere. Den gode idé får større værdi end fysiske produkter. Den gennemsnitlige vækstrate i dansk økonomi var på 3,5 procent, mens de videnbaserede virksomheder havde vækstrater helt op til syv procent i 2006. Viden, ideer og kreativitet har derfor afgørende betydning for Danmarks konkurrencesituation.

Det er nødvendigt at tage et opgør med industrisamfundets centrale tidsdisciplin. Der er et enormt ressourcespild i det A-dominerede samfund med rigide mødetider og misforståede forestillinger om effektive arbejdstider. For i dag foregår meget arbejde uafhængigt af tid og sted. Flere og flere mennesker kan arbejde hvor som helst og når som helst, og mere og mere arbejde er usynligt i produktionsprocessen. Vi skal derfor gå fra Kronos, der er en betegnelse for mekanisk, afmålt klokketid, til Kairos, der er en betegnelse for det helt rigtige tidspunkt for arbejdet. Det handler altså om at arbejde på de tidspunkter, hvor man er mest produktiv frem for at blive opbevaret på en arbejdsplads i A-arbejdstider for at vise sit engagement for derefter at lave det produktive arbejde hjemme foran computeren om aftenen. Faktum er, at det er uproduktivt, hvis B-mennesker, der arbejder med viden, kreativitet, og innovation, sidder på arbejdspladsen kl. otte om morgenen uden at være mentalt tilstede, når de er mere produktive om eftermiddagen og aftenen.

Lad os skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, der også understøtter B-menneskers livsform. Et samfund, hvor det er accepteret og respekteret at møde i et senere tidsinterval, fordi det passer til ens personlige rytme og livsstil. For det er menneskers forskellige rytmer, der understøtter den samfundsmæssige værditilvækst. Når mennesket arbejder i dets egen rytme, vil det endvidere resultere i en større livskvalitet og dermed mindre stress.

At gøre det mulige virkeligt

2007-03-18T11:57:00.000-08:00

Min mission er at gøre det mulige virkeligt.

Vi befinder os midt i en brydningstid mellem industri og innovation, mellem kropsbevægelser og tankebevægelser. Vi har fået et fleksibelt og globalt arbejdsmarked samt et utal af familieformer, lige fra singlen til sammensatte karrierefamilier, men det er endnu ikke lykkedes os at skabe nye samfundsmæssige handlerum, som kan understøtte de nye muligheder for millioner af individuelle livsformer.

Lad os ændre de samfundsmæssige rammer og institutioner, så de matcher nutidens mange arbejds- og livsrytmer. Det kan ikke være rigtigt, at institutionernes åbningstider primært understøtter 8-16 mennesker.

I landbrugssamfundet var der hårdt brug for A-mennesker. I industrisamfundet var der brug for dem, der kunne holde takten; den kollektive takt. I innovationssamfundet handler det om at arbejde på de rigtige tidspunkter. Hvis Danmark skal leve af innovation, kreativitet, idéer og konceptudvikling, skal vi designe individuelle arbejds- og livssituationer. Vi skal designe individuelle arbejdstider, arbejdsrytmer og arbejdsrum, der passer til den enkelte.

Lad os uddanne en nation af livsnavigatører!